Gå til produktoplysninger
Samtaler om Kost & Bevægelse

Samtaler om Kost & Bevægelse

50,00 kr

Hvad skal vi egentlig spise?
Hvor meget, og hvordan, skal vi bevæge os?

Og hvorfor føles det nogle gange unødigt kompliceret?

Denne aften gør vi det enkelt.

Jeg deler 20 minutter om bevægelse:
Hvad er det mest effektive at gøre, hvis du vil have mere energi, en stærkere krop og forebygge livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, kolesterol, hjerte-kar-sygdom, osteoporose og sarkopeni? Hvordan træner vi klogt, uden at bruge timer på noget, der ikke giver reel effekt?

Derefter vil Camilla, der har en BA i ernæring og sundhed, dele 20 minutter om kost:
Hvad bygger anbefalingerne egentlig på? Hvordan spiser vi, så det giver mening i hverdagen, uden forbud, forvirring og konstante skift i trends?

Derefter åbner vi op for spørgsmål, refleksion og samtale.

Ingen løftede pegefingre. Ingen ekstreme løsninger.
Bare faglig viden, konkrete perspektiver og plads til dialog.

En aften, hvor du kan gå hjem med mere klarhed, og mere ro omkring, hvad der faktisk er vigtigt.

Date & Tid: 21 April 19.00-20.15
Pris: 50kr
Lokation: Sorø station, Yoga2A.1
indgang fra perron 1, Stationspladsen 2A.1, 4180 Sorø

Prisen er inklusive te og snack
Alt overskud går til velgørendehed.

De Faglige Stemmer

Camilla er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med retningen sundhedsfremme og diætetik. Camilla har tidligere arbejdet som kostvejleder i en sundhedsklinik, men har du valgt at gå selvstændig med virksomheden Klar Sundhed. Klar Sundhed og Camilla ligger stor vægt på at intet er forbudt.

Camilla brænder for at hjælpe og inspirere mennesker med at blive sundere og forbedre deres livsstil, som passer til det enkelte individ i form af vægttab eller vægtøgning. Hun hjælper børn og unge, voksne eller hele familien.

I hendes vejledning lægger hun stor vægt på at give sine klienter lette håndgribelige redskaber, som er holdbare på lang sigt. Hun arbejder ud fra filosofien, at sundhed ikke har et facit, men er forskellig alt efter det enkelte individ og mål.

_________________
Malene Vedel:

Malene arbejder som manuel terapeut i Sorø, hvor hun behandler klienter med blandt andet hjernerystelse, rygsmerter, hoftegener, stressrelaterede spændingstilstande og længerevarende smerteproblematikker. Hun er samtidig fysioterapeutstuderende og kombinerer sin kliniske erfaring med en solid faglig forankring i anatomi, biomekanik og fysiologi.

Malene er initiativtager og facilitator af Samtaler Om…. Konceptet er skabt ud fra et ønske om at samle mennesker og faglighed i et fælles læringsrum, hvor viden deles, spørgsmål stilles, og perspektiver nuanceres.

Hun har et bevidst princip om, at 10 procent af hendes tid, energi og økonomi skal gå til projekter, der løfter andre. Samtaler Om… er en del af denne værdi. Arrangementerne afholdes til en lav pris for at gøre dem inkluderende og tilgængelige. Samtidig er der en symbolsk deltagerbetaling, fordi erfaringen viser, at forpligtelse skaber fremmøde og engagement. Når du køber en billet, forpligter du dig ikke blot økonomisk, men også til at møde op, være nysgerrig og investere i din egen udvikling.

Beløbet dækker udgifter til afholdelse. Eventuelt overskud doneres til velgørende formål. Du kan læse mere om den organisation, der støttes, og baggrunden for valget nedenfor.

Hvad er Samtaler om...

Her er en eller flere fagpersoner inviteret ind til en fagligt funderet åben dialog om et specifikt tema. Det er et rum for refleksion, læring og konkrete redskaber, som du kan tage med hjem og arbejde videre med i hverdagen.

Aftenen består af:

- Faglig viden deling
- Nuancerede perspektiver
- Konkrete værktøjer
- Åben spørgerunde og dialog

Du får mulighed for at lytte, reflektere og stille spørgsmål. Målet er at skabe forståelse og give dig brugbare indsigter, viden, teori og værktøjer.

Rammerne:
Vi holder det småt og nærværende.

Der er plads til maksimalt 16 deltagere, så der er tid og rum til dialog.

Pris: 50 kr.
Beløbet dækker lokale, te, snacks og praktiske udgifter.

Alt overskud doneres til Helping Hands for India.

De Faglige Stemmer:
Alle oplægsholdere og gæster deltager på frivillig basis.

Samtaler Om… er tænkt som et bidrag til at styrke vores lokalsamfund og skabe et fællesskab omkring viden, sundhed og udvikling.

Det er et initiativ, der bygger på ønsket om at løfte hinanden fagligt og menneskeligt, og skabe bedre forudsætninger for sundhed, livskvalitet og glæde for os alle.

Kender du en fagperson, som kunne være relevant at invitere med?

Eller er du selv fagperson og har lyst til at bidrage til samtalen?

Så ræk endelig ud.
Vi vil meget gerne høre fra dig.

Velgørende Organisation

Helping Hands for India er en velgørende organisation, der arbejder for at skabe bedre livsvilkår for børn og familier i Indien. Gennem støtte til skolegang, basale fornødenheder og lokale udviklingsprojekter bidrager organisationen til langsigtede og bæredygtige forbedringer i områder med begrænsede ressourcer.
Jeg har valgt at støtte Helping Hands for India, fordi jeg personligt kender dem, der har etableret og driver organisationen. Det giver mig en særlig tryghed at vide, at arbejdet udføres med integritet, og at støtten når frem til de mennesker, den er tiltænkt.

You may also like